"De kalder det partnerskab med KL. Jeg kalder det besparelser på lærernes arbejdstid og på undervisningens kvalitet," siger Frederiksberg Kommunelærerforenings formand Ane Søegaard.
Frederiksberg Kommune har valgt at indgå et såkaldt "partnerskab" med KL. Det kan få meget alvorlige konsekvenser for lærernes arbejdstid og -miljø. KL's mission er at finde besparelser ved at få lærerne til at undervise mere. Det gøres enten ved at forringe forberedelsestiden eller ved at fjerne tid til andre opgaver (eller en kombination af de to).
Hør DLF's formand Anders Bondo Christensens kommentar til KL-"partnerskab":
http://vimeo.com/35791067
Frederiksberg Kommunelærerforening kæmper for at gøre politikere, forældre og øvrige interessenter opmærksomme på konsekvenserne af et KL-partnerskab: kortsigtede økonomiske besparelser, men forringelser af undervisningens kvalitet og lærernes arbejdsmiljø.
Kommunalbestyrelsesmøde mandag 27. februar
Mandag den 27. februar er KL-partnerskabet på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet. FKF opfordrer derfor alle medlemmer til at møde op på Rådhuspladsen foran Frederiksberg Rådhus mandag den 27. februar kl. 17.50 for i samlet flok at indtage tilhørerpladserne i kommunalbestyrelsessalen. Vi forventer, at seancen vil tage ca. 2 timer - et stort fremmøde sender et stærkt signal til politikerne, så mød op og tag gerne fem kolleger med!
Stormøde tirsdag 7. februar kl. 15-17
For at drøfte den videre håndtering af "partnerskabet" og sikre, at vi står så stærkt som muligt, indkaldte FKF alle medlemmer til FAGLIGT STORMØDE tirsdag 7. februar kl. 15-17
Mere end 150 lærere og børnehaveklasseledere mødte op til stormødet og hørte bl.a. oplæg fra formand Ane Søegaard og fra Yoa Piczenik, som er tillidsrepræsentant på Rugvængets Skole i Ballerup.
Se formand Ane Søegaards videoinvitation til stormødet.
FKF's plakat om stormødet ligger her: plakat
FKF har også udsendt en pressemeddelelse ifm. stormødet.
Læs DR's dækning af stormødet: Lærere holder krisemøde om arbejdstid
På stormødet blev vedtaget følgende udtalelser til støtte for kollegerne i Odense og i Randers:
Udtalelse Odense Udtalelse Randers
Ugentlige nyhedsbreve
Frederiksberg Kommunelærerforening udsender i den kommende tid et ugentligt nyhedsbrev for at informere om udviklingen i forhold til KL-partnerskab på Frederiksberg - se dem via menuen til venstre.



